| Tilbage | Næste |
Til RSAP's [1] Centralkomite, Amsterdam.
... b) Heller ikke på fagforeningsspørgsmålet er jeg enig med vores hollandske broderpartis politik. Jeg har ofte fremført årsagen hertil skriftligt og særligt mundtligt. NAS-politikken [2] bliver fortsat praktiseret udelukkende på grundlag af inertiens lov. Der er ikke nogen dybere strategisk motivation for den. Udviklingen i Holland vil, ligesom det nu er tilfældet i Frankrig, nødvendigvis bevæge sig enten i revolutionær retning eller i fascistisk retning. I ingen af tilfældene kan jeg se nogen plads for NAS. Når den store strejkebølge begynder i Holland, hvilket jeg vil anse for meget sandsynligt om ikke sikkert, vil de reformistiske fagforeninger vokse betydeligt, opsuge friske kræfter i sine rækker, og i en sådan periode vil NAS forekomme masserne at være en uforståelig splittelsesorganisation. Som en konsekvens heraf vil masserne også være døve for RSAP's og NAS-ledelsens korrekte paroler. Men hvis alle RSAP-medlemmer og de bedste NAS-elementer var inden for de reformistiske fagforeninger, kunne de i det kommende opsving blive krystalliserings-punktet for venstrefløjen, og senere den afgørende kraft i arbejderbevægelsen. Jeg bliver nødt til at sige det helt åbent: den systematisk, ivrigt organiserede agitation inden for de reformistiske fagforeninger forekommer mig at være det eneste middel til ikke alene at bevare RSAP som et virkeligt uafhængigt parti (for i sig selv har dette ikke nogen historisk værdi), men også til at føre det til sejr, dvs. til magten.
Hvis vi forestiller os et meget mindre sandsynligt alternativ, nemlig at udviklingen i Holland, uden at passere gennem et revolutionært opsving i den kommende periode, går direkte over til den reaktionært militær-bureaukratiske og derefter den fascistiske fase, kommer vi ikke desto mindre til den samme konklusion: NASpolitikken vil blive en hindring for partiet. Reaktionens første angreb er allerede blevet rettet mod NAS og har kostet den halvdelen af dens medlemmer. Det andet angreb vil koste den dens liv. De fortrinlige arbejdere, der er forenet i den, vil så være nødt til at søge ind i de reformistiske fagforeninger splittet, hver for sig, eller blive passive og ligeglade. Fagforeningerne kan ikke eksistere illegalt, som partiet kan. Men ved dette slag vil partiet ikke blive ramt forfærdeligt, for et illegalt parti må have et legalt eller halv-legalt skjul blandt masserne. Hvis hovedparten af RSAP's medlemmer er aktive i de reformistiske fagforeninger, så bliver disse masseorganisationer også et skjulested for partiet, et dække og på samme tid et forum. Sammenhængen mellem de nuværende NAS-medlemmer bevares derved. Alle andre spørgsmål vil afhænge af udviklingen og partiets politik.
Til Sneevliet [3]
. . . Det er på tide, du forstår, at ingen i vores internationale bevægelse er indstillet på fortsat at tolerere den absolut unormale situation, at det hollandske parti dækker sig selv med Fjerde Internationales banner og praktiserer en politik, der står i åbenbar modsætning til alle vores principper og beslutninger.
NAS er definitivt blevet en dødvægt for partiet, som vil trække det til bunds. Et parti, der ikke deltager i de virkelige fagforeninger, er ikke et revolutionært parti. NAS eksisterer kun takket være accept og økonomisk støtte fra den borgerlige regering. Denne økonomiske støtte afhænger af jeres politiske indstilling. Det er den virkelige grund til, at partiet ikke, til trods for at vi insisterede, udarbejdede en politisk platform. Det er også grunden til, at du aldrig, som parlamentsmedlem, har holdt en virkelig revolutionær tale, som kunne fungere som propaganda i Holland og i udlandet. Din aktivitet er diplomatisk og ikke særlig revolutionær. Du er bundet af din stilling i NAS på hænder og fødder. Og NAS er ikke en bro til masserne, men en mur der adskiller dig fra masserne.
Når vi kritiserer fejlagtig fagforeningspolitik i andre lande, svarer folk: "Hvad med jeres hollandske organisation?"... Tror du, at en seriøs organisation kan tolerere en sådan situation på ubestemt tid? Vi er meget tålmodige, men vi kan ikke ofre bevægelsens elementære interesser.
Til det Internationale Sekretariat. Kopi til alle sektioner.
... Alt hvad IS har skrevet om og mod Sneevliet [3] var og er absolut korrekt. Det er derfor, Sneevliet [3] aldrig har turdet svare med politiske argumenter, men i stedet har brugt, som det er hans vane, et groft sprog, der er absolut uacceptabelt og overhovedet ikke retfærdiggjort. Sneevliet [3] er ikke det mindste interesseret i marxisme, i teorier, i en generel orientering. Hvad der interesserer ham, er NAS, en lille bureaukratisk maskine, en parlamentspost. Sneevliet [3] bruger Fjerde Internationales banner først og fremmest til at beskytte sit opportunistiske arbejde i Holland. Eftersom NAS er fuldstændig økonomisk afhængig af regeringen, har Sneevliet [3] undgået enhver præcis politik, dvs. marxistisk politik, for ikke at vække regeringens vrede mod NAS. RSAP har aldrig været og er stadig ikke andet end et politisk tilbehør til NAS, som selv ikke er levedygtig, og som i de sidste år er gået ned fra 25.000 til 12.000 medlemmer og sandsynligvis endnu mindre.
[1]: