Tilbage
Den tyske ideologi
Næste

Indledning

Efter hvad tyske ideologer beretter, har Tyskland i de seneste år undergået en omvæltning uden lige. Det hegelske systems forrådnelsesproces, der begyndte med Strauss, har udviklet sig til en verdensomspændende gæring, som alle »fortidens magter« er draget med ind i. Vældige riger har dannet sig i det almindelige kaos, for snart atter at bukke under, store helte er midlertidigt dukket op, for snart atter at blive slynget tilbage i mørket af dristigere og mægtigere rivaler. Det var en revolution, sammenlignet med hvilken den franske var barneleg, en verdenskamp, der får diadochernes [1] krige til at tage sig småtskårne ud. Principperne fortrængte hinanden, tankeheltene overhalede hinanden med uhørt hast, og i løbet af de tre år 1842-1845 blev der i Tyskland ryddet grundigere op end ellers i løbet af tre århundreder.

Alt dette skal således have udspillet sig i den rene tanke.

Det drejer sig ganske vist om en interessant begivenhed: om den absolutte ånds forrådnelsesproces. Efter den sidste livsgnist var slukket, gik de forskellige bestanddele af dette caput mortuum [2] i dekomposition [opløsning], indgik nye forbindelser og dannede nye substanser. De filosofiske næringsdrivende, der hidtil havde levet af at eksploitere [udbytte] den absolutte ånd, kastede sig nu over de nye forbindelser. Enhver bedrev med størst mulig emsighed forsjakringen af den andel, som var tilfaldet ham. Dette kunne ikke gå for sig uden konkurrence. I begyndelsen blev den ført temmelig borgerligt og adstadigt. Senere, da det tyske marked var overfyldt, og da varen trods megen besvær ikke slog an på verdensmarkedet, blev forretningen efter sædvanlig tysk skik spoleret gennem massefabrikation og skinfabrikation, forringelse af kvaliteten, sofistikation [forringelse] af råmaterialet, forfalsket varebetegnelse, skinopkøb, vekselrytteri og et kreditsystem, der savnede ethvert reelt grundlag. Konkurrencen mundede ud i en forbitret kamp, som nu bliver opreklameret som og opbygget til et verdenshistorisk omsving, der skal have skabt de vældigste resultater og erobringer.

For rigtigt at vurdere dette filosofiske markskrigeri, der vækker en velgørende nationalfølelse endog i den ærbare tyske borgers bryst, for at anskueliggøre småligheden, den lokale indskrænkethed i hele denne unghegelske bevægelse og navnlig den tragikomiske kontrast mellem disse heltes virkelige præstationer og illusionerne om disse præstationer, er det nødvendigt for en gangs skyld at betragte hele dette skuespil fra et ståsted, der ligger uden for Tyskland. [3]


Noter

[1]: