Tilbage
Løn, pris og profit
Nste

Det almindelige forhold mellem profit, løn og pris

Når vi fra en vares værdi trækker den værdi, som repræsenterer værdien af de anvendte råmaterialer og andre produktionsmidler, d.v.s. når vi trækker den værdi fra, som det deri indeholdte tidligere arbejde udgør, så vil den værdi, som bliver tilbage, opløse sig i den arbejdsmængde, som er blevet føjet til af den sidst beskæftigede arbejder. Når denne arbejder 12 timer om dagen, når 12 timers gennemsnitsarbejde udkrystalliserer sig i et pengebeløb, der svarer til 6 sh., så er denne værdi på 6 sh., som er lagt til, den eneste værdi, som hans arbejde har skabt. Denne af arbejdstiden bestemte værdi er det eneste fond, hvoraf både han og kapitalisten får deres respektive andele eller dividender, som deles i løn og profit. Det er klart, at denne værdi selv ikke kan ændres af det skiftende forhold, hvori den kan deles mellem de to parter. Der ændres heller ikke noget ved den, hvis man i stedet for en arbejder sætter hele den arbejdende befolkning, og i stedet for en arbejdsdag f. eks. 12 millioner arbejdsdage.

Da kapitalisten og arbejderen kun skal dele denne begrænsede værdi, d.v.s. den værdi, som måles efter arbejderens samlede arbejde, så vil den ene få det mere, som den anden får mindre, og omvendt. Når en bestemt mængde er givet, så vil den ene del tage til i samme forhold, som den anden tager af. Når lønnen forandrer sig, så vil profitten forandre sig i modsat retning. Når lønnen synker, så vil profitten stige, og når lønnen stiger, så vil profitten falde. Når arbejderen efter vor antagelse fra for får 3 h., d.v.s. halvdelen af den værdi, han skaber, eller når hele hans arbejdsdag består halvt af betalt og halvt af ubetalt arbejde, så vil profitraten være 1000/0, fordi kapitalisten også får 3 sh. Hvis arbejderen kun får 2 h. eller kun arbejder en tredjedel af hele dagen for sig selv, så vil kapitalisten få 4 h., og profitraten er da 200°/a. Hvis arbejderen får 4 sh., så vil kapitalisten kun få 2 sh., og profitraten vil da synke til 50%; men alle disse forandringer har ingen indflydelse på varens værdi. En almindelig lønforhøjelse vil derfor fremkalde en nedgang i den almindelige profitrate, men ikke have nogen virkning på varens værdi. Men skønt varens værdi til syvende og sidst udelukkende må regulere dens markedspris efter den deri bundne samlede arbejdsmængde og ikke efter, hvordan denne mængde deles i betalt og ubetalt arbejde, følger på ingen måde deraf, at værdien af de enkelte varer eller varegrupper, som f. eks. fremstilles i 12 timer, vil være konstant,. Det antal eller den mængde varer, som fremstilles i en bestemt arbejdstid eller med en vis arbejdsmængde, afhænger af den produktivkraft, som det anvendte arbejde har, og ikke af dets udstrækning eller længde. Ved en bestemt grad af produktivkraft i f. eks. spindearbejdet produceres der på en arbejdsdag på 12 timer 12 pund garn, ved en lavere grad af produktivkraft kun 2 pund. Når altså 12 timers gennemsnitsarbejde i det ene tilfælde er repræsenteret i en værdi af 6 sh., så vil de 12 pund garn altså koste 6 sh., og i det andet tilfælde vil 2 pund garn ligeledes koste 6 sh. Et pund garn vil derfor i det ene tilfælde koste 6 pence og i det andet 3 sh. Forskellen i pris vilde være en følge af de anvendte produktivkræfters forskellighed. Ved den større produktivkraft vilde en arbejdstime være repræsenteret i et pund garn, medens der ved den ringere produktivkraft vil være repræsenteret 6 arbejdstimer i et pund garn. Prisen på et pund garn vil i det ene tilfælde kun være 6 pence, skønt lønnen er forholdsvis høj og profitraten lav. Den vil i det andet tilfælde være 3 sh., til trods for at lønnen er lav og profitraten høj. Det vil være sådan, fordi prisen på et pund garn bestemmes af den samlede arbejdsmængde, som det indeholder, og ikke af forholdet mellem de dele betalt og ubetalt arbejde, som den samlede mængde indeholder. Det faktum, som jeg før omtalte, at højt betalt arbejde kan producere en billig vare og lavt betalt arbejde en dyr vare, taber derfor sit paradoksale skær. Det er kun et udtryk for den almindelige lov, at en vares værdi bestemmes af den mængde arbejde, som er nedlagt i den, og at den arbejdsmængde, som er nedlagt i den, udelukkende afhænger af det anvendte arbejdes produktivkræfter og derfor forandrer sig med enhver forandring i arbejdets produktivitet.


Tilbage
Løn, pris og profit
Nste

Karl Marx Internet arkiv

Fejlmelding
Oversigt over marxistiske klassikere