Tilbage
Løn, pris og profit
Nste

Arbejdets værdi

Vi må nu vende tilbage til udtrykket arbejdets værdi og pris".

Vi har set, at denne værdi faktisk kun er arbejdskraftens værdi målt med værdien af de varer, der er nødvendige til dens opretholdelse. Men da arbejderen først får sin løn, efter at han har gjort sit arbejde, og da han ved, at det, som han virkelig giver kapitalisten, er hans arbejde, så forekommer værdien af eller prisen på hans arbejdskraft ham nødvendigvis som værdien af eller prisen på selve hans arbejde. Når prisen på hans arbejdskraft er 3 sh., i hvilke 6 arbejdstimer udtrykkes, og når han arbejder 12 timer, så betragter han nødvendigvis disse 3 h. som 12- arbejdstimers værdi eller pris, skønt disse 12 arbejdstimer repræsenterer en værdi af 6 sh. Deraf følger et dobbelt resultat.

For det første: arbejdskraftens værdi eller pris kommer til at se ud som selve arbejdets pris eller værdi, skønt strengt taget arbejdets værdi og pris er meningsløse udtryk.

For det andet: skønt kun en del af arbejderens daglige arbejde bliver betalt, medens den anden del ikke bliver betalt, og skønt netop dette ubetalte arbejde eller merarbejde udgør det fond, hvoraf merværdi eller profit opstår, får det udseende af, at hele arbejdet var betalt arbejde.,

Denne falske iklædning adskiller lønarbejdet fra arbejdets' andre historiske former. På grundlag af lønsystemet synes selv ubetalt arbejde at være betalt arbejde. I modsætning dertil synes ved slavearbejdet endog den del af arbejdet, som blev betalt, at være ubetalt arbejde. Naturligvis måtte slaven leve for at kunne arbejde, og en del af hans arbejdsdag tjente til erstatning for den værdi, som hans eget underhold repræsenterede. Men da der ikke var afsluttet nogen handel mellem ham og hans herre, og da der ikke fandt noget køb eller salg sted mellem dem, synes man, at hele hans arbejde blev givet for slet ingenting.

Lad os på den anden side tage den livegne bonde, sådan som han fandtes endnu i går, kunne man godt sige, i hele Østeuropa. Denne bonde arbejdede f. eks. 3 dage for sig selv på sin egen mark eller på en mark, han havde fået tildelt, og de følgende 3 dage udførte han tvungent og gratis arbejde på herremandens gods. Her var altså det betalte og .ubetalte arbejde klart adskilt, adskilt i tid og rum; og vore liberale flod over af moralsk forargelse over den utilladelige ide at lade en mand arbejde for ingenting.

Men i virkeligheden kommer det dog ud på et, om en mand arbejder 3 dage af ugen for sig selv på sin egen mark og 3 dage på sin herres gods, eller om han i fabrikken eller værkstedet hver dag arbejder 6 timer for sig selv og 6 for sin arbejdsgiver, selv om de betalte og de ubetalte dele af arbejdet i sidste tilfælde er blandet fuldstændig med hinanden, og hele processens natur tilsløres fuldkomment ved, at der foreligger en kontrakt, og ved den betaling, der erlægges ved ugens slutning. Det ubetalte arbejde ser ud, som om det i det ene tilfælde blev ydet frivilligt og i det andet tilfælde tvungent. Det er hele forskellen.

Når jeg i det følgende bruger udtrykket: "arbejdets værdi", så er det kun som en populær vending for "arbejdskraftens værdi".


Tilbage
Løn, pris og profit
Nste

Karl Marx Internet arkiv

Fejlmelding
Oversigt over marxistiske klassikere