Brev til centralkomiteens medlemmer

Beskrivelse kommer senere.

Udgivet første gang: Trykt første gang i 1924.
Oversættelse: Til dansk af Gelius Lund fra russisk efter Lenin: Samlede Værker, 5. udgave, Moskva 1969.
På dansk: Lenin: Udvalgte Værker, bind 8, s. 170-71, Forlaget Tiden, København 1983.
Online Version: Jørn Andersen for Marxisme Online, 2000.


Brev til centralkomiteens medlemmer

[Brev til centralkomiteens medlemmer [1] ]

Kammerater!

Jeg skriver disse linier den 24. om aftenen. Situationen er yderst kritisk. Det er soleklart, at udsættelse af opstanden nu virkelig er ensbetydende med døden.

Af al magt søger jeg at overbevise kammeraterne om, at alt nu hænger i en tråd, at der står spørgsmål på dagsordenen, som ikke afgøres på konferencer og kongresser (end ikke sovjetkongresser), men alene af folkene, af masserne, af de bevæbnede massers kamp.

Bourgeoisiets Kornilov-fremstød og fjernelsen af Verkhovskij viser, at vi ikke må vente. Regeringen må for enhver pris arresteres i aften, i nat, efter at officerseleverne er afvæbnet (eller nedkæmpet, hvis de gør modstand) osv.

Vi må ikke vente!! Vi kan tabe alt!!

Værdien af at gribe magten straks er, at folket (ikke kongressen, men folket, i første række hæren og bønderne) beskyttes mod Kornilov-regeringen, som har jaget Verkhovskij bort og dannet en ny Kornilov-sammensværgelse.

Hvem skal gribe magten?

Det er nu mindre vigtigt: lad den militære revolutionskomité [2] overtage den, "eller en anden instans", som erklærer, at den kun vil overdrage magten til sande repræsentanter for folkets interesser, hærens interesser (tilbud om øjeblikkelig fred), bøndernes interesser (jorden må overdrages øjeblikkeligt, og privatejet ophæves) og de sultendes interesser.

Det er nødvendigt at alle bydele, alle regimenter, alle kræfter øjeblikkeligt mobiliseres og ufortøvet sender delegationer til den militære revolutionskomité og bolsjevikkernes centralkomité med indtrængende krav om, at magten under ingen omstændigheder må forblive i Kerenskij og konsorters hænder til den 25., ikke på nogen måde. Sagen må ubetinget afgøres i aften eller i nat.

Historien vil ikke tilgive de revolutionære, hvis de tøver, når de kan sejre i dag (og sikkert vil sejre i dag), mens de i morgen risikerer at tabe meget, ja, tabe alt.

Tager vi magten i dag, tager vi den ikke mod sovjetterne, men for dem.

At tage magten er opstandens sag, dens politiske mål vil blive klarlagt efter magtovertagelsen.

Det ville være fordærv eller formalisme at vente på den usikre afstemning den 25. oktober. Folket har ret og pligt til at løse sådanne spørgsmål, ikke med afstemninger, men med magt. Folket har ret og pligt til i revolutionens kritiske øjeblikke at vise sine repræsentanter, selv sine bedste repræsentanter, retningen og ikke vente på dem.

Det har alle revolutioners historie bevist, og det ville være en uhyre forbrydelse af de revolutionære, hvis de forpassede øjeblikket, når de ved, at revolutionens frelse, tilbudet om fred, Petrograds redning, redningen fra hungersnød og jordens overdragelse til bønderne afhænger af dem.

Regeringen vakler. Vi må gøre det af med den, koste hvad det vil!

Udsættelse af aktionen er ensbetydende med døden.


Noter

[1]: